(Monique Thomas)

Monique Thomas & Burich-l´Etienne New Orleans Ensemble er et internationalt sammensat band, som spiller jazz, gospel og blues med “New Orleans-sound”.
Vi tilbyder jazz- & gospelkoncerter og giver koncerter i jazzklubber, kulturhuse, kirker m.m.

NYT: Efter seks årlige januar-/februar turnéer (2017-2023), er der ikke planlagt fremtidige turnéer med Monique, da hun har indgået en længerevarende kontrakt med Andre Rieu.
For at råde bod på dette og for at kunne efterkomme efterspørgslen på bandet, tilbyder vi os uden sangerinde i perioden fra den 18. januar til den 11. februar 2024 – se her Burich-l´Etienne NO Ensemble

   
Randers 01-02-18 & 06-02-20/fotograf Kurt Helge

Bandbesætning:

Monique Thomas (F)

Thomas l´Etienne clarinet, tenorsax (D)

Finn Burich trombone (DK)

Hans Esbjerg piano (DK)

Torben Bøtker Bjørnskov bas (DK)

Espen Laub von Lillienskjold drums (DK)

    
Flensborg 08-02-18/fotograf  Hans Christian Davidsen

https://www.facebook.com/khkom.kurthelge/videos/1290652297801666/?t=97

Underværket Randers 06-02-20/Kurt Helge

  • Journalist og kulturredaktør Hans Christian Davidsen: “….gensidig kærlighed – mødet mellem hvide, der kunne noder, og uskolede sorte lagde grunden til den jazzmusik, som Burich-l´Etienne New Orleans Ensemble charmede publikum med i Flensborghus. Med i front var en vidunderlig sangerinde….” – “….hvad hun ikke havde i højden, det havde hun i drøjden. Den amerikanske sangerinde Monique Thomas imponerede med sin sangstemme, da hun stod i spidsen for Burich-l´Etienne New Orleans Ensemble….” – “….torsdag aften var der jazz  i Flensborghus med musik fra jazzens vugge i Louisiana. Stemningen var høj, og Flensborghus totalt udsolgt….”
  • Journalist Kurt Helge: “….den amerikanske sangerinde Monique Thomas – bosiddende i Bordeaux, Frankrig – er trådt ind for på fineste måde at varetage vokalarbejdet i det meget alsidige band, som nok hylder New Orleans-traditionen, men som suverænt mestrer adskillige andre genrer….”
  • Journalist Preben Heide: “….tak for en hjertevarm oplevelse at høre jer sammen med Monique Thomas i går i Ørsted Kirke….”
  • Journalist Flemming Seiersen: “….når forventningerne på forhånd var så store, skyldes det jo koncerten i 2015 med det samme band og den fantastiske sangerinde Lillian Boutté med sin livfulde og engagerede optræden. Hun er i dag ramt af sygdom og kan desværre ikke længere optræde. Der blev derfor solgt CD’ere efter koncerten til fordel for hende. Afløseren, Monique Thomas, leverede noget helt andet med en sangstemme, der spænder over et stort register. Ja, det var så, at de små hår rejste sig og det løb en koldt ned ad ryggen, når hun bragede igennem med sin sangstemme med den fine akustik, der er i kirken. Bifaldene var da også fortjente, mange og store under den halvanden time lange koncert….”
  • Organist & pianist Hans Esbjerg/Christianskirken Fredericia: “….det var dejligt at høre jer spille – Monique er jo et fund. Hun har charme, sjæl og stemme og er i det hele taget en fuldgod erstatning for Lillian….”
  • Lise fra Fyn, mangeårig fan af vores band og især af Lillian Boutté: “….godt at de (to sangerinder) er så forskellige, ellers var det ikke til at bære….”
  • Poul & Alice fra Kolding, mangeårige fans: “….hvor er hun bare god, jeres nye sangerinde….”

Ny CD:
  

Skylark fra koncert i Gladsaxe Jazzklub januar 2017. NB: Optagelse direkte fra mixerpult er ikke foretaget med henblik på udgivelse.